Erik Hamrén er, med omgående virkning, ny træner for herrelandsholdet i fodbold i broderlandet Sverige. Jeg indrømmer gerne, at fodbold, og især svensk fodbold, ikke interesserer mig særlig meget. Faktisk vil jeg mene, at det er ret ligegyldig for mig, hvem der er landstræner i Sverige. Alligevel har jeg været en tur i arkivet, og har fundet et billede af Erik Hamrén, fra da han var træner i Ålborgklubben AAB. Det er den eneste gang, jeg har mødt ham, men han efterlod et godt og positivt indtryk, denne sympatiske svensker. I AAB havde han indført morgenmad til spillerne og efter Hamréns foreskrifter, var der altid havregrød på bordet. Men hvad gør man som succesrig klubtræner, når køkkendamen er syg og spillerne dukker op til dagens første måltid indenfor 20 minutter? Man går selfølgelig selv i køkkenet og tager fat på gryder,skeer, gryn og mælk, så maden er klar og alt er som det plejer at være. FOTO: © Claus Sjödin
Erik Hamrén ny landstræner i Sverige
5. November 2009 By







